Nå vores biltur til West Coast kom ud til en langsom start. Der har fløjet i Christchurch, vi tilbragte natten på min tante og onkel's æbleplantage nær Swannanoa, da vi besøgte Oxford Farmers' Market (til materiel op på svinekød tærter, Cornish pasties og frisk bagt pretzels), så er vi stoppet på Jo Seagar's dejlige cafe i Oxford til frokost ... da vi endelig ramte vejen spidsen for Hokitika. Sneen faldt, når vi ledes i Porter's Pass, så da vi var nødt til at stoppe op og fange et par snefnug og tage et par fotos og generelt grine og løssluppenhed ca gerne svimlende Aucklanders for en halv time. Ønsker vi gerne pakket en sled!
Så naturligvis sneen begyndte at falde ganske kraftigt. Vi var tvunget til at holde op med at tage på bilens snekæder, men trods de bedste bestræbelser på tre piger alle søger koket og hjælpeløs, selv de sandkorn spredning fyrene kunne ikke få den darn ting på vores udlejningsbil, så vi blev tvunget til at opgive vores planer om at køre gennem Arthur's Pass og vende gennem Oxford at tage Lewis Pass stedet.
Jeg er glad for den omvej, fordi det betød, at vi gik tidligere Black's Point i udkanten af Reefton stedet. Vi optrådte den frygtløs gartnere af Black's Point i NZ gartner for et par år siden så det var sjovt at kigge i den lille løsning for os.
Reefton var yndig også. Skam, blev det også frrrrrrreeezing. (Time for mig at stramme op Jeg tror!) Vi har endelig fået i Hokitika ved ca 7pm, derefter ledes ned til Stumpers aftes for en hjertelig måltid af lam skanke af bagfjerdinger og ale. Kystfarten elske deres øl, og mens vi er på kysten, så vil vi!